Denne artikel gælder Audun Theta Pro, trådløse in-ear ørepropper med etui. Hjælpen gælder dig, der allerede har produktet. Det sælges ikke her.
Brugsanvisning
Den danske brugsanvisning lægges op her inden længe. Se også Hvor finder jeg brugsanvisningen?
Hvad der normalt ligger i æsken
- Venstre og højre øreprop
- Etui
- Silikonepropper i flere størrelser
- Ladekabel
Før du reklamerer på død eller tynd lyd
- Skift silikoneprop. For løs pasform giver tynd bas, selv om proppen er i orden.
- Sæt begge propper i etuiet, lad i mindst 20 minutter, og tag dem ud sammen.
- Slet enheden på telefonen under Bluetooth. Par igen med begge propper ude af etuiet.
- Test med en anden telefon eller en anden app.
Hjælper det ikke, er der grund til at reklamere. Produktet kan være defekt, selv om det ser helt ud.
Sådan starter du en sag
Brug knappen »Send os en e-mail« nederst på siden i Hjælpecenter, og læg ved:
- billeder af begge propper og etuiet
- en kort video, der viser fejlen
- billede af emballagen, også hvis den er skadet
- ordrenummer eller e-mailen du bestilte med
Kast ikke æsken, før sagen er færdig.
Retur og fejl
Audun Theta Pro er in-ear og tæller som hygiejneartikel. Se Hvilke varer er hygiejneartikler?
Fejl og mangel: Skadet eller defekt vare.